|
Det første der sker, er selvfølgeligt at I får et tilbud på opgaven, og når vi har fået det på plads aftaler vi et planlægningsmøde (som er med i prisen). Dette møde bør finde sted omkring 2 uger før brylluppet.
Samtidigt har I modtaget en lille guide der fortæller om bryllupsfotografering, hvad man bør være opmærksom på, f.eks. ved valg af location i naturen mv. Der er også lidt om planlægning og i det hele taget forskelligt som er med til, at I også forstår opgaven, så vi kan slappe af når det går løs og ikke konfronteres med overraskelser. Det er et godt lille papir, som måske også kan hjælpe jer, når I planlægger bryllupsdagen som sådant.
Jeg ringer jer op nogle dage før planlægningsmødet, så vi lige får mødet checket op igen. Jeg forhører mig om I har kikket på en (helst 2) location.
I mellemtiden, altså inden mødet, har jeg været ude og se på den eller de locations, som I har udset jer, og jeg forsøger at finde alternativer, hvis det er hensigtsmæssigt. Jeg udarbejder nu en foreløbig skudliste. Jeg vurderer praktiske forhold vedrørende de mulige locations, herunder også om foto-tilladelse er påkrævet..
På planlæsningsmødet drejer det sig først og fremmest om at vi kommer til at kende hinanden, så det fotografiske udtryk vi får frem i billederne, er tæt på jer. I forlængelse heraf, skal vi have skudlisten rettet ind, selvfølgelig også baseret på hvilken location, vi faktisk vælger. Vi skal også have styr på, om der f.eks. er nogle bestemte personer der skal fotograferes ved kirken mv. Formålet med skudlisten er ikke, at alt skal lægges fuldstændigt fast, men at vi har styr på det overordnede og hvad der under alle omstændigheder skal tages af fotos. Så er der også plads til spontaniteten.
PÃ¥ mødet vælger vi den primære location og en alternativ location. FormÃ¥let hermed er, at vi ved, hvad vi skal gøre, hvis det i sidste øjeblik viser sig, at den primære location af en eller anden grund mÃ¥ske ikke kan bruges. Og hvis uheldet skulle være ude, f.eks. fordi vejrliget umuliggør udendørsfotografering, lægger vi ogsÃ¥ en plan for dette. Jeg har altid mobile foto-baggrunde med, sÃ¥ hvis vi vælger det, kan vi tage fotos i kirken – dels bruge kirke-miljøet som baggrund, dels disse mobile baggrunde.
To til tre dage før dagen for brylluppet har jeg checket vejrudsigten og har en fornemmelse for, hvordan vejret bliver og bl.a. om valg af location holder. Dette sender jeg jer en mail om.
Nu er den lykkelige dag kommet og I skal giftes. Jeg ankommer til kirken en halv time før vi starter, hvis ikke andet er aftalt. Jeg har på vejen til kirken checket locationen og sikret mig at alt er i orden.
Omkring 1 uge efter modtager I fotos til udvælgelse. Det vil sige at I modtager en CD med fotos i lille opløsning, eventuelt et såkaldt kontakt-ark med mange fotos per ark, og I modtager et par prints i den rigtige størrelse, jvf. det oprindelige tilbud. Så har I mulighed for at se alle fotos og vælge i ro og mag. Ved større billedmængder skal vi måske have et møde, det bestemmer I.
Tre til fire hverdage efter fotos er udvalgt er printene færdig og I modtager dem. I modtager samtidig igen en lille guide, der beskriver hvordan I bør håndtere billederne, så I også mange år senere har en dejlig dokumentation for jeres bryllup.
|